Produktionsmedarbejder søges til elektronik virksomhed i vækst

Vi søger én person/personer der har lyst til at indgå i et team, hvor du får ansvar for, at vi som team kan løfte i flok.
Vi tager alle vores del og fordi vi kan stole på, at hver gør sit bedste, tør stille spørgsmålstegn og ikke er bange for at spørge - også tredje gang. Så kan vi sammen sikre den kvalitet som RAVI står for.

Vi søger minimum én person, der vil indgå i et team af handlekraftige, ansvarsbevidste, grundige medarbejdere i produktionen.

Vi monterer print både til serieproduktion og prototyper. Vi er på 7 år gået fra en produktion udelukkende bestået af de to ejere på gulvet til nu at have en produktion der kræver mindst 10 fantastiske medarbejdere - og det er her vi også søger dig.

Da vi i produktions regi er en mindre virksomhed, er der ved RAVI også meget frihed under ansvar. Der er en stor fleksibilitet i jobbet. Men det er der kun fordi vi har så stærkt et team og vi har store forventninger til vores medarbejdere.

Produkterne du er med til at udarbejde ved RAVI har en høj kvalitet og bliver set efter - ikke kun af vores egen kvalitetskontrol - men også af vores kunder.

Det er generelt en skøn arbejdsplads med kort fra tanke til handling, hvor vi alle spiser frokost sammen og taler på kryds og tværs.
Vi kan lide at være sociale med vores kollegaer. Der er hvert år både sommerfest og julefrokost. Herudover er der en personaleforening der tager ud og spiser og andre mindre sociale arrangementer som man kan vælge til og fra.

Vi ville elske hvis du vil være en del af vores team. Vi har store forventninger til dig, men mest af alt, at du har lyst til at lære og at du er ansvarsbevidst.

“Vi kender nødvendigheden af at kunne flytte sig hurtigt og kommunikere effektivt.”

Du må også gerne have forventninger til os:

  • Mulighed for udvikling i dit fag med mulighed for efteruddannelse
  • Et job med medindflydelse, selvstændighed og fleksibilitet
  • Mulighed for at arbejde i en dansk elektronik produktion i vækst
  • Et godt arbejdsklima med en venlig og uformel tone
Hvis du kan se dig selv i ovenstående, vil vi blive glade for din ansøgning.

Send din ansøgning til kav@ravi.dk eller ring til Karsten Viborg på 6165 9821 for en snak.

Nysgerrig på hvem RAVI er?

Brug 3 min på at lære mere om RAVI

Esben Randers

Telefon: 61 78 28 33
Mail: esr@ravi.dk

Karsten Viborg

Telefon: 61 65 98 21
Mail: kav@ravi.dk

Vi søger altid dygtige medarbejdere

Du er velkommen til at kontakte os pr email, telefon eller sende en sms. Så vender vi tilbage til dig indenfor 24 timer.